Læs om vores produkter, løsninger og cases etc. på vores globale side

Gå til deif.com

DEIF's historie

DEIF, som er en forkortelse for Dansk Elektro Instrument Fabrik, blev grundlagt i 1933 af Erling Foss og to kompagnoner. Fra starten samlede virksomheden enkle elektromagnetiske måleinstrumenter i hånden, og der var et særligt fokus på præcision og holdbarhed.

I dag ejes DEIF af grundlæggers søn og bestyrelsesformand, Toke Foss, og hans tre børn. I september 2021 overlod Toke Foss CEO-posten til Christian Nielsen, som har været i DEIF i 25 år. DEIF er verdensførende på det globale marked for grønne, sikre og pålidelige styringsløsninger til decentraliseret elproduktion til land og til vands. Med andre ord sørger vi for, at strømmen aldrig går.

Produkterne er gennem årene blevet mere avancerede og sælges overalt i verden. Men vores fokus på kvalitet, pålidelighed og service er uændret, med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Vores målsætning er at levere miljømæssigt optimale løsninger, der samtidig opfylder kundernes forventninger til performance, reducerede omkostninger og tilgængelighed. Derfor er DEIF’s portefølje af produkter og løsninger unik i branchen, og vi råder over et veludbygget globalt netværk af egne selskaber og samarbejdspartnere, der yder lokal service og support samt tilbyder hands-on træning i brugen af vores produkter

Læs mere om DEIF’s historie på deif.com