|
Produktchef – Tavleinstrumentering
DEIF er en førende vækstvirksomhed inden for flere forretningsområder. Vi satser på udvikling af høj-kvalitetsprodukter, der gør en forskel for kunden. Produktcheferne er selvstændigt ansvarlige for forretningsskabelsen i hver deres produktområde.
Til forretningsområdet ”Tavleinstrumentering” ønsker vi nu at udvide teamet med en tredje produktchef. Produktchefen har en central rolle i virksomheden, og vil være afgørende for områdets fortsatte vækst.
Ogaver
- Forretningsoptimering af produktporteføljen, herunder prissætning, dokumentation, konkurrentanalyse, forretningsrapporter m.m.
- Specifikation af nye produkter baseret på kunde-/markedsbehov
- Leverandørudvælgelse samt løbende kontakt og opfølgning
- Undervise sælgere og forhandlere i dine produkter
- Opbygge og vedligeholde et globalt kunde-/markedskendskab
Baggrund
Den ideelle kandidat har applikationserfaring fra tavlebranchen samt et godt kendskab til branchen. Du har en teknisk uddannelse, kommerciel flair, gode kommunikations- og samarbejdsevner samt behersker engelsk i skrift og tale.
Hvad kan du forvente hos DEIF?
Du tilbydes et spændende, udviklende og selvstændigt job i en sund vækstorienteret virksomhed med en ung organisation, som til stadighed er parat til forandringer. Frihed under ansvar er en del af hverdagen, og arbejdsmiljøet er uformelt, dynamisk og bygger på et godt kollegialt sammenhold.
Som ansat hos DEIF bliver du del af en virksomhed i vækst med store internationale ambitioner. Vores organisation er præget af meget motiverede, selvstændige og ansvarsbevidste medarbejdere, som alle sætter vores kunder i centrum. Ud fra ønsket om at fastholde dygtige medarbejdere lægger vi stor vægt på effektiv personalepleje og har derfor fx. i videst muligt omfang en fleksibel indstilling til arbejdstid, en politik for hjemmearbejdspladser, en åben informationspolitik, favorabel kantineordning, pensionsordning osv.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV snarest mærket “Produktchef” til DEIF A/S, Frisenborgvej 33, 7800 Skive, Att.: Mie Skov Handberg, eller via e-mail til job@deif.com
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Poulsen, Department Manager på tel. 9614 9658 eller mob. 4070 9658.
|
|
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
DEIF er en international teknologisk virksomhed i kraftig vækst. Vi opererer i en ”global niche” med udvikling og salg af avanceret styringselektronik til energisektoren (mindre kraftværker, vindmøller m.v.) samt til marinemarkedet. Virksomheden har ca. 340 ansatte og er præget af innovation, kvalitet og service.
DEIF er en moderne vidensbaseret virksomhed med hovedkvarteret beliggende i Skive i Midtjylland. Vi omsætter for omkring DKK 240 mio., hvoraf over 80% går til eksport.
Den globale afsætning af vores produkter udføres dels direkte mod kunden, dels gennem datterselskaber og forhandlere verden over. Ud over standardprodukter udvikler og producerer vi kundetilpassede løsninger i tæt samarbejde med nøglekunder i Europa, Asien, USA osv. |