|
|
|
|
|
|
| » Jobs & careers |
|
Medarbejdere til elektronikproduktion
DEIF er inde i en særdeles positiv udvikling og søger derfor snarest 4-5 medarbejdere til fast dag- og/eller nathold til produktionen. Afdelingen har 80 ansatte, og de nye medarbejdere kommer til at indgå i mindre arbejdsgrupper på ca. 15 personer.
Opgaver
- Komponentforberedelse
- Håndlodning
- Kvalitetskontrol
- Manuelt testarbejde
- Reparation af print
- Samling og test af slutprodukter
Kvalifikationer
- Erfaring fra elektronikproduktion/-montage
- Gerne kendskab til IPC-A-610
- Gerne edb-kendskab på brugerniveau
- Kvalitetsbevidst
- Ansvarsbevidst
- Fleksibel for varierende arbejdsopgaver
- Omhyggelig og besidder ordenssans
Hvad kan du forvente hos DEIF?
Du tilbydes et spændende, udviklende og selvstændigt job i en sund vækstorienteret virksomhed med en ung organisation, som til stadighed er parat til forandringer. Frihed under ansvar er en del af hverdagen, og arbejdsmiljøet er uformelt, dynamisk og bygger på et godt kollegialt sammenhold.
Som ansat hos DEIF bliver du del af en virksomhed med store internationale ambitioner. Vores organisation er præget af meget motiverede, selvstændige og ansvarsbevidste medarbejdere, som alle sætter vores kunder i centrum. Ud fra ønsket om at fastholde dygtige medarbejdere lægger vi stor vægt på effektiv personalepleje og har derfor fx. i videst muligt omfang en fleksibel indstilling til arbejdstid, en åben informationspolitik, favorabel kantineordning, pensionsordning osv.
Interesseret?
Ansøgningsskema kan afhentes i DEIF's reception eller bestilles hos Mie Skov Handberg, e-mail: job@deif.com
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Jørgen Boch på tel. 9614 9675 / 4070 9675, eller Per Fløj Lindegren på tel. 9614 9609 / 4070 9609.
Stillingerne ønskes besat snarest. |
|
|
|
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
DEIF er en international teknologisk virksomhed i kraftig vækst. Vi opererer i en ”global niche” med udvikling og salg af avanceret styringselektronik til energisektoren (mindre kraftværker, vindmøller m.v.) samt til marinemarkedet. Virksomheden har ca. 340 ansatte og er præget af innovation, kvalitet og service.
DEIF er en moderne vidensbaseret virksomhed med hovedkvarteret beliggende i Skive i Midtjylland. Vi omsætter for omkring DKK 240 mio., hvoraf over 80% går til eksport.
Den globale afsætning af vores produkter udføres dels direkte mod kunden, dels gennem datterselskaber og forhandlere verden over. Ud over standardprodukter udvikler og producerer vi kundetilpassede løsninger i tæt samarbejde med nøglekunder i Europa, Asien, USA osv. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|